“Så er det tid til vores årlige velgørenhedskoncert”, siger Kim Lisbygd fra Rotary Sorø. “I år er det lykkes at få fat i Kurt Ravn. Han er måske allermest kendt fra TV-serien Matador, men har en lang række af roller både på film og teater bag sig”.

Inviter venner naboen eller forretningsforbindelsen til en uforglemmelig koncert med en af Danmarks smukkeste stemmer tirsdag den 28. oktober kl. 19.30 i Sorø Klosterkirke.

Blandt Kurt Ravns mange roller har været:

– MacHeath i TIGGEROPERAEN
– Azdak i DEN KAUKASISKE KRIDTCIRKEL
– Scapin i SCAPINS RÆVESTREGER (tv)
– Harlekin i DEN DOBBELTE TROLØSHED (tv)
– Ejnar Løvborg i HEDDA GABLER (tv)

Desuden har Kurt Ravn givet koncerter over hele landet samt deltaget i talrige musicals, f.eks.

Tony i WEST SIDE STORY
Frank Butler i ANNIE GET YOUR GUN
Jesus i GODSPELL
George Seurat I EN SØNDAG I PARKEN MED GEORGE
Nestor i IRMA LA DOUCE
Anatoly i CHESS
Che i EVITA
Jabbador i ATLANTIS
Jean Valjean i LES MISERABLES
Tevye i SPILLEMAND PÅ EN TAGRYG

I 2000 repræsenterede Kurt Ravn Danmark i den specielle Les Miserables 10-års jubilæumskoncert i Royal Albert Hall i London. Samme år kunne han opleves i Tivolishowet med Sanne Salomonsen, Preben Kristensen og Per Pallesen. Kurt Ravn har givet koncerter i National Concert Hall, Dublin med Susanne Elmark og i Tivoli Kurashki i Japan med Tivolis Promenadeorkester.

“Vi er utrolig stolte af at kunne præsentere denne sympatiske kunstner”, siger Kim Lisbygd. I Sorø vil Kurt Ravn synge:

ET HAV DER VUGGER SIG TIL RO NU – AFTENSANG
SÅ LYSENDE VAR ALDRIG HAVET • HYMN TO FREEDOM
MIN ELSKLING HUN ER SOM EN ROSE • ORGELSTYKKE
VÅRVISE • M.FL.

Aftenen indledes kl. 17.30 med spisning på Ankerhus. Gæster er meget velkomne – der er plads til i alt 150 personer på ankerhus og 535 personer i kirken.

Interessen har været stor, men der er endnu billetter til salg, enten på Turistkontoret i Sorø eller hos Silkegrønt. Du kan også bestille på [email protected] Prisen er kr. 150 i forsalg.

kurt ravn