Ida Jessen læser op af sin seneste novellesamling Postkort til Annie (2013), en samling fortættede noveller om det stille liv, der pludselig bliver uroligt. Det sker på Sorø Kunstmuseum den 2. marts kl. 14.

Ida Jessen debuterede som forfatter i 1989 med novellesamlingen Under sten og har siden skrevet en række romaner og noveller for børn og voksne. Ida Jessens inspiration kommer ifølge hende selv især fra store nordiske forfattere som Tom Kristensen, Knut Hamsun, William Heinesen og Selma Lagerlöf. Den nye novellesamling består af seks noveller, der alle har kvindelige hovedpersoner. De føjer sig, bøjer sig og bekymrer sig – ensomhed og ugengældt kærlighed er gennemgående temaer.

Tilmelding anbefales.

Ida Jessen. Foto: Miklos Szabo
Ida Jessen. Foto: Miklos Szabo