Julie Berthelsen giver koncert i Sorø Klosterkirke søndag den 12. januar 2014 kl. 16. Det er  Lions Club Sorø, som arrangerer nytårskoncerten med den grønlandske sangerinde.

Arrangøren skriver:

“Med sin akustiske trio udfordrer Julie sig selv. Den lille besætning med de få instrumenter skal kaste et nyt lys over Julies sange og skabe en tæt kontakt til publikum. Et nærvær som så igen skal smitte af på leveringen af sangene. Til de akustiske koncerter bliver der trukket på det solide bagkatalog i form af Julies 5 albumudgivelser, og så bliver der tid til at præsentere nogle af de sange, som har inspireret Julie helt fra barnsben. Der er tale om grønlandske sange, der blandt andre er skrevet af Julies far og faster. Sange med budskaber og personlige historier fra en kultur, som man ikke hver dag stifter bekendtskab med i Danmark. Sangene vil blive krydret med små fortællinger, der sikrer, at den del af publikum, som ikke taler grønlandsk, også kan mærke stemningen. Samtidig er Julie i gang med at skrive nye sange, og mon ikke der sniger sig et par nye numre ind også.”

Billetter kan købes hos Sorø Event og Turist (eller ved døren, hvis der ikke er udsolgt inden – der er adgang kl. 15).

Bemærk at der også er midtskibs billetter til forsalgspris på 175 kr. (200 kr. ved døren).

Læs mere om koncerten.

julie

 

Del på sociale medier