Pedersborg præstegårdshave danner hyggelige rammer om en stor Sankt Hans fest den 23. juni.

Kl. 19 åbnes for spisning af medbragt mad eller midsommermenuen (60 kr.), som bestilles i præstegården på tlf. 57 83 05 34.

Kl. 20 synger Rasmus Lyberth, der har bjergtaget især det danske og grønlandske publikum siden 70’erne. Men inden for de sidste 10 år er efterspørgslen fra udlandet blevet større og større. Rasmus besidder en ganske speciel evne til at formidle de dramatiske, storslåede og kontrastfyldte fortællinger, der både findes i Grønlands natur og menneskeskæbner. Med sin selvkomponerede musik og sin fængslende stemme synger Rasmus om Grønlands natur, befolkningens vilkår og hjemlandets udvikling, så det trodser alle sprogbarrierer og går lige i hjertet hos publikum.

kl. 21.30 Bål og fællessang.

kl. 22.15 Midsommerandagt i kirken.

Gratis entre. Drikkevarer købes i haven.

Overskuddet fra kaffe- og vaffelboden går til Cafe inTro og drikkevarer sælges til fordel for det kristne pigehjem i Kherwara.

Rasmus Lyberth
Rasmus Lyberth
Pedersborg Kirke
Pedersborg Kirke