Kom og oplev den hyggelige julestemning i bymidten, når juletræet tændes den 1. december 2012 kl. 16.

Sorø Museum åbner særudstillingen “Nisserne kommer” (kl. 15-18), og Ko-sakkerne synger i Storgade (kl. 15).

Torvet vil være fyldt med julehuse, hvor der sælges bolcher og andre julesager frem til jul.

Juletræstændingen er i år flyttet fra fredag aften til lørdag eftermiddag, i håbet om at endnu flere børnefamilier og handlende vil komme ned og julehygge i Storgade. Butikkerne, der påregner at holde åbent til kl. 17, vil have masser af spændende julegavetilbud og aktiviteter:

  • Tilka serverer julethe og -kaffe med småkager.
  • EA Unique har smagsprøver på Johan Bülow-lakrids.
  • Ønskefrøen indbyder børn til at være kreative.
  • Lange præsenterer en isbar, hvor man kan tælle isbørne og vinde et Bering ur.
  • Fred. Jensen & Søn serverer gløgg og klejner og præsenterer nyheder fra Precious Jewels (kl. 13-16)
  • Svegård inviterer børn til juleklip ledsaget af julemusik (kl. 14).
  • Sydbank byder på hestevognskørsel med af- og påstigning i Alleen (kl. 14).

Borgmester Ivan Hansen vil i år tænde træet fra det nyrestaurerede gl. rådhus.

Se videoen fra sidste års juletræstænding i Sorø.