Den 10. maj fik 140 målt deres blodtryk på Sorø Rådhus i anledningen af Verdensblodtryksdagen. Mange fik målt deres blodtryk ved Borgerservice på Sorø Rådhus. Sundhedspersonale stod til rådighed og tilbød blodtryksmåling og en snak omkring vigtigheden i at kende sit blodtryk.

140 borgere og ansatte var interesserede i at få målt deres blodtryk og ud af de 140 som fik målt deres blodtryk, var der omkring 50 fremmødte, som havde et for højt blodtryk og nogle af dem blev opfordret til at tage kontakt til egen læge.

12.000 mennesker i Danmark rammes årligt af en ny blodprop eller blødning i hjernen. Det svarer til at hver 7. dansker på et eller andet tidspunkt i livet bliver ramt. Et forhøjet blodtryk indebærer over fire gange så stor risiko for blodpropper eller blødning i hjernen. Fakta som helt klart gjorde indtryk på mange!

Der blev talt om sundhed og den ”gode” livsstil. Undgå rygning, undgå overvægt og spar på saltindtaget var nogle af de emner, som blev drøftet på dagen. Man havde mulighed for at se, hvor meget salt det anbefales at spise og nogen fik råd og vejledning i, hvordan man selv kan begrænse saltindtaget. I gennemsnit indtager vi danskere 10 g salt og det anbefalede lyder på, at kvinder højst må spise 6 g salt og mænd 7 g salt om dagen. Hjerteforeningen mener, at man kan redde omkring 1.000 liv om året ved at spise efter anbefalingerne.

Spis mindre salt