Medlem af Europaparlamentet Morten Messerschmidt holder foredrag om EU i Sorø Kultur- og Fritidscenter onsdag den 22. februar 2012 kl. 19.

DF Sorø har arrangeret foredraget, der er åbent for alle uanset politisk anskuelse. Håbet er at få en frisk debat om EU.

“Vi er glade for at få Morten til Sorø – hans viden om EU er formidabel”, siger Michael Pihl, formand for lokalbestyrelsen i Sorø.

Michael Pihl ærgrer sig dog over, at EU-ordførerne fra de EU-positive partier har meldt afbud til arrangementet. “Jeg opfatter det som et symptom på, at EU-partierne for tiden undgår den folkelige debat om EU, på et tidspunkt, hvor EU-systemet nu skal overdrages endnu mere magt over dansk politik,” siger Michael Pihl til Dit Sorø.

Adspurgt om hvorfor DF i Sorø så ikke, i mangel af bedre, har inviteret Enhedslisten og Liberal Alliance, påpeger Michael Pihl, at “i EU-spørgsmål, er de ikke de partier, som vi er mest uenige med. Derfor har jeg ikke inviteret dem, da jeg gerne havde set en reel EU-debat, hvor de EU-ukritiske/føderalistiske og de EU-kritiske partier kunne få mulighed for at krydse klinger.”

Morten Messerschmidt