PRESSEMEDDELELSE

StraXen giver bedre service til borgerne
Sorø Kommunes digitale selvbetjeningsløsning straXen har givet bedre service og hurtigere svar. Borgerne har taget godt imod de nye muligheder.

Bedre service til borgerne og mere effektiv opgaveløsning er et blot to af resultaterne af Projekt straXen i Sorø Kommune.

Gennem den digitale selvbetjeningsløsning straXen kan borgerne finde svar på mange af de spørgsmål de ellers ville stille i Borgerservice. Det sparer tid for borgeren som kan få besvaret sine spørgsmål hjemmefra, og det giver bedre service fordi selvbetjeningen er åben døgnet rundt.

Da Sorø Kommune indførte straXen i 2010, var målet enkelt: højere borgertilfredshed og hurtigere sagsbehandling gennem digitale selvbetjening. Målene er mere end nået.

Borgerne har taget godt imod straXen. Antallet af telefonhenvendelser om generelle spørgsmål er faldet med 45 procent, og de personlige henvendelser i Borgerservicecentret er faldet med 20 procent. Det viser at mange borgere gør brug af muligheden for selv at finde svar på nettet.

Flere får svar med det samme
StraXen har også øget kvaliteten af den service man som borger får når man henvender sig til Borgerservice. Langt flere borgere får således klaret deres ting i første hug, og færre oplever at blive stillet videre eller måtte vende tilbage senere.

Borgmester Ivan Hansen siger: ”Projekt straXen viser tydeligt at borgerne både kan og vil bruge digital selvbetjening. Og det viser også at digitale løsninger faktisk kan være med til at udvide serviceniveauet for borgerne.”

Som led i Projekt straXen har Sorø Kommune åbnet en hotline hvor man kan få hjælp til selvbetjening på alle hverdage kl. 8-22 via chat og telefon. Selvbetjeningsportalen straXen.dk er døgnet rundt.

FAKTA

Hvad er straXen.dk?
straXen.dk er Sorø Kommunes selvbetjeningsportal. Her kan man finde svar på rigtig mange af de spørgsmål borgerne typisk stiller til Borgerservice.

Blandt andet kan du søge boligstøtte, skrive dine børn op til pasning, bestille nyt sundhedskort, melde flytning og meget mere.


Straxen.dk