PRESSEMEDDELELSE

Landsholdsroeren Christian Mølvig på vej til VM i Bled

Sorø Roklubs stærke Christian Mølvig er nu tæt på at stå med en VM-billet i hånden. En glad Christian Mølvig fortæller, at hans succes skyldes den lokale opbakning og det grundige ”hjemmearbejde” i Sorø Roklub form af seriøs og målrettet vintertræning i roergometeret suppleret med al den scullertræning vejret har tilladt på Sorø sø – nu afbrudt af træningspas på Bagssværd sø i den ”lette” toer med makkeren Christian Michelsen, Bagsværd.

I klubben fortæller Christian glad og gerne om forberedelserne, træningen på land (i ergometer) samt på vandet – han benytter enhver chanche for at være en god rollemodel i rosporten!

Christian fortæller videre, at han har gennemført alle de test til lands og til vands, som deltagelse i Danmarks RoCenters Landsholdsprojekt har medført – og med top-resultater. Den seneste test er iltoptagelsestest, hvor Christian Mølvig opnåede et af de bedste resultater blandt alle kandidater til ”det lette otter-projekt”, som toeren og otteren er en del af.

Christian Mølvig ser efter de ugers træning i Sorø og på Bagsværd frem til landsholdstræningslejr i Volkermarkt i Østrig fra 1. til 26. august. Herfra sættes kursen mod VM i Bled i Slovakiet fra 26. august til 4. september. Ved VM i Bled er Christian en del af den ”lette” toer eller han sidder på den ”lette” otter. Beslutningerne om den bedst mulige udnyttelse af roerens resourcer ved VM ligger ene og alene hos trænertrioen Lars Christensen, Johnny Bo og Bent Fransson.

Spændende bliver det at følge de danske roere ved VM i Bled i Slovenien fra den 26. – 28. august 2011.


Bled, Slovakiet