PRESSEMEDDELELSE

Kræftens Bekæmpelse er på pletten med solvogn og spandevis af solcreme

Solen skinner på Sorø Regattaen og roerne – derfor går Kræftens Bekæmpelse og Sorø Regattaen /Sorø Roklub hånd i hånd i målrettet forsøg på at åbne de aktive roers, træneres og lederes øjne for vigtigheden af at beskytte sig mod solens farlige og i nogle tilfælde kræftfremkaldende stråler, når man som aktiv roer træner så meget udendørs og på vandet, hvor solens stråler har dobbelt effekt på menneskets ubeskyttede hud.

Solkampagnen skydes i gang inden for rosporten ved dette års Sorø Regatta, hvor 4 unge, frivillige Ankerhus-studerende forankret i Kræftens Bekæmpelse område Sjælland, som har kontor Storgade 10, 2. sal, vil være på Carlsens Plæne med telt, parasoller, solcreme i spandevis til uddeling til roere, trænere, ledere og tilskuere.

De kendes på deres t-shirt og bøllehat samt parasoller, beachs flag og en solvogn, som de på skift kører rundt med på Carlsens Plæne og ned til tilskuerområdet på Skjolden. De unges skyts består foruden solcreme af masser af viden om solstrålernes farlighed samt hvordan man bedst beskytter sig imod dem.

Yderligere oplysninger kan hentes på regattaens hjemmeside www.sororegatta.dk