PRESSEMEDDELELSE

Sorø-roerne har den ”gule førertrøje” i 3 klasser i vinter 8GP
Sorø Roklub er eneste klub der deltager i denne turnering med 6 hold – heraf 4 junior-hold!

I Sorø Roklub lægger medlemmer i alle aldre kræfter og energi i vintertræningen. De lange mørke vinteraftener samt lørdage og søndage formiddage har ergometrenes snurret i bådhal 1, som nu er ryddet for både for at skabe plads til ergometrene og vægt- og styrketræningsudstyret.

Klubben har vinteren igennem deltaget i den verdensomspændende 8 Grand Prix turnering, som roes over 5 runder. Den 4. runde er netop roet og her viste Sorø-roerne deres styrke. 3 af klubbens 6 hold (48 roere) roede sig i mål på førstepladsen. Udfordringen var denne gang, at hver af de 8 roere på et hold skulle ro 1000 eller 2000 meter før næste roer blev skiftet ind.

I Junior 14 Åben Otter roede hver roer 1000 meter og klubbens 3 hold roede sig i mål således: ”Sorø Roklub Dream Team” i 33.11.9, De små fra Odder 33.15.15.5, Lemvig URO 33.41.0, ”Sorø Roklub Mini Dream Team” 36.13.6, Præstø URO 36.43.7, ”Sorø Roklubs Junior Mix” 36.58.7, Rungsted 39.10.13 og Dragør 45.04.0.

Efter denne runde fører ”Sorø Roklub Dream Team” klassen med 396.08 point foran Odder med 391,35 point. ”Sorø Roklub Junior Mix” ligger på 5. pladsen med 363.44 point foran ”Sorø Roklub Mini Dream Team” med 341.34 point og med 47 point til nærmeste konkurrent.

I Junior 18 Mix Otter roede hver roer 2000 meter og Sorø Roklub Gammel Junior vandt i 58.26.1 og fører klassen suverænt.

I 35+ Damer roede hver roer 2000 meter før ny roer blev skiftet ind. Sorøs seje damer vandt i 1.06. 22.2 med Aalborg på andenpladsen i 1.08.00.8 og Gefion på tredjepladsen i 1.08.24.9.

Sorøs seje damer fører klassen med 398.01 point foran nr. 2 med 385.54 point. Kampen om placeringerne står mellem 15 hold.

I 35+ Herrer roede Sorøs Veteran Herrer sig i mål under en time, nemlig i 57.46.7. Fredensborg Masters vandt i 57.02.5 med Dagmars Drenge på andenpladsen i 57.08.01 og med Bornholmerne på tredjepladsen i 57.27.2.

Sorø Herrernes flotte indsat rækker til en samlet 6. plads og 383.58 point i klassen – Fredensborg fører klassen med 393.64 point. 15 hold ror med i denne klasse.

Lørdag den 5. marts 2011 kl. 10.00 og fremefter bliver der mulighed for at følge roerne i 5. og afgørende runde, hvor udfordringen er, at hver enkelt roer skal ro længst muligt på 15 minutter, hvorefter næste roer skiftes ind. Kig forbi Sorø Roklub, Frederiksvej 33, og oplev stemningen, når kræfterne lægges i ergometrene!

Læs mere om 8GP på forbundets hjemmeside www.roning.dk

Sorø Sø