Folkeuniversitetet i Sorø tilbyder undervisning i kunsthistorie på holdet ”Se på verdenskunsten i København”. Undervisningen varetages af Niels Marup, mag.art. & Ph.d.

Verdenskunsten er repræsenteret på danske museer med en række storslåede malerier fra forskellige epoker. På dette kursus undersøges et udpluk af disse billeder, og deres enestående billedsprog afdækkes. En række forskellige motiver udforskes: portrætter, blomsterbilleder, landskaber, stilleben og historiemalerier.

Kurset omfatter to museumsbesøg i København, hvor holdet kan se på italiensk renæssance, nederlandsk barokmaleri og ekspressionismen: Matisse, Nolde og Munch (Statens Museum for Kunst). Fransk impressionisme og symbolisme: Gauguin, van Gogh og Cézanne (Glyptoteket og Ordrupgaard).

Kurset forløber over 12 undervisningsgange med start 3. februar frem til 28. april 2011.

Tid: Torsdag kl. 14.15 – 16.00.
Sted: Sorø Kultur- & Fritidscenter, Værkerne, Frederiksvej 27, 4180 Sorø.
Pris: 840 kr.

 

Folkeuniversitetet i Sorø