Tidligere fængselspræst ved Jyderup åbne fængsel, Inge Glahn, fortæller om sit arbejde blandt indsatte.

Hun vil give udpluk af sine erfaringer inden for murene; om fængslet og fængselskirken, om mødet med indsatte, om forskellige former for gudstjenester, hvor de indsatte medvirkede med sang, om oplevelsesrige udflugter til andre kirker samt om deltagelse i arrangementer i sognets kirker.

Inge Glahn er en meget levende foredragsholder, som fortæller med stor varme og humor om sine ’11 år i skyggen’.

Hendes mand Stephen Egede Glahn har i øvrigt været sognepræst i Munke Bjergby.

Foredraget er arrangeret af LOF Sorø og finder sted ved Hovedgaden 37, Stenlille.

Det sker onsdag den 23. februar 2011 kl. 19. Tilmelding via LOF Sorø.

Del på sociale medier