Igen i år arrangerer Kongsgaarden i Vestre Broby sin populære julestue. Ligesom tidligere år vil der være salg af mange forskellige juleting og -sager fra de mange boder (alle stadepladser er udsolgt!).

Der vil være masser af julepynt og juledekorationer samt mulighed for at købe kaffe, gløgg og æbleskiver.

Stuehuset vil være pyntet op til jul. I det gamle køkken bliver der julebagt på gammeldaws maner.

Julestuen finder sted 2. søndag i advent: Den 5. december 2010 kl. 11.00-16.00.

Man finder Kongsgaarden på Strandvejen 11, Vester Broby, 4180 Sorø.

Julestue på Kongsgaarden