PRESSEMEDDELELSE

Sorøs to pigehold

Sorøs to pigehold roede til den store guld- og sølvmedalje. Nanna, Astrid, Anna og Katrine vandt over de yngre piger Ida Balslev, Ida Langkjær, Molly Kaagaard og Frederikke Erlandsen. I otter-slides satte de to pigehold sig sammen og roede et kanonløb imod Bagsværd, som måtte kæmpe for guldet, mens Sorø-pigerne tog sølvet.

Sorødrengene i firer-slide

I firer-slide satte Jakob Lillelund, Stefan Sørensen, Jens Graudal, Anders Bagger Lindblom sig sammen i en stærk kvartet, som gav de fire andre hold baghjul. Sorødrengene vandt guldet suverænt med 8 sek. til nærmeste konkurrent, Lyngby.

Sorødrengene i otter-slide

Sorødrengene fik revanche i otter-sliden, hvor de var helt suveræne fra start til mål. Jacob Dahlerup, Andreas Sloth, Michael Rask Bertelsen, Jens Graudal, Jakob Lillelund, Anders Bagger Lindblom, Stefan Sørensen med hjælp fra Furesøs Rebekka Busk. Bagsværd blev nr. 2 foran Københavns Roklub og med Odense på fjerdepladsen.