Lynge-Brobys talentfulde piger deltog 27-29. august 2010 i DGI’s landsmesterskab for syvmandshold i Sønderjylland. Pigerne havde kvalificeret sig til at deltage i stævnet ved at vinde deres række i forårsturneringen.

Efter en hård lørdag og søndag med otte kampe og i alt 5 timer og 20 minutters flot fodbold kunne pigerne hjemtage pokal og guldmedaljer som landsmestre.

LBI står for Lynge-Broby Idrætsforening, som blev etableret i 1970 ved en sammenlægning af Broby Skytteforening og Lynge Gymnastikforening. LBI har ca. 1.230 medlemmer fordelt på badminton, fodbold, gymnastik og håndbold. Hvis du har lyst til at deltage i en eller flere af idrætsgrenene, er du meget velkommen til at kontakte LBI her.