Fredag eftermiddage frem til jul kan børn fra 6 år lave julegaver i Sorø Sognegård. Her arbejdes med dekorationer af træ, filt, stofmaling, læder, syning, kurvefletning m.m. Der skulle således være rig mulighed for at få hak ved julegaverne til forældre og bedsteforældre.

Organist Knud Vad synger og spiller og sognepræst Kristian Østergaard læser bibelhistorier for de kreative børn. Et Luciaoptog er også på programmet.

Julegavesløjd finder første gang sted den 15. oktober kl. 13.30-17.00. Der opkræves et mindre beløb for materialer.