Fredag den 29. oktober 2010 kl. 20-24 giver Mister Jack and the Daniels koncert i Lynge Forsamlingshus. Koncerten er arrangeret af Country Klubben Kaktus, som er garant for at country-musikken bliver spillet på Sjælland.

Det er flere år siden, at Mister Jack and the Daniels sidst besøgte Countryklubben Kaktus. Imorgen aften byder de på en ægte ønskekoncert, idet gæsterne kan ønske deres yndlings country-sange. Aftenen vil blive krydret med bandets egne sange.

Mister Jack and the Daniels blev etableret i 1990. De mødtes første gang i Skanderborg, hvor også andre stjerner har trådt deres musikalske barnesko. Mister Jack and the Daniels startede med at spille kendte kopier af Shubidua og Gasolin, men siden Lars Clausen fik en Dwight Yoakam plade i fødselsdagsgave, har bandet helliget sig countrymusikken.

Bandet har bl.a. spillet på Skanderborg Festivalen og SCC festivalen i Silkeborg. Og i sommeren 1992 i Polen varmede de op for Emmylou Harris.

Lynge Forsamlingshus ligger på Topshøjvej 2, 4180 Sorø. Man kan bestille billet her.