Sorø Golfklub er efter bedriften sidste weekend blandt de otte bedste i landet på damesiden. For første gang i historien skal Sorø Golkklub næste sæson spille i Nykredit Elitedivisionen, som er Danmarks bedste række.

De fem bedste kvinder i Sorø Golfklub spillede lørdag mod Simons Golf Club. De gjorde Rønnede Golfklub til deres egen hjemmebane, da de blev bakket op af omtrent 50 fremmødte tilskuere fra Sorø.

Matchen var mod 2007 Danmarksmestrene fra Simons Golf Club, der bl.a. havde en tidligere og en nuværende Europa Tourspiller med på holdet. Det var en spændende match, og det var til stor jubel, da Maj Vinther sikrede Sorø sejren med en par 3.

Del på sociale medier