SEAS-NVE KommuneDysten er en konkurrence mellem de seks vestsjællandske kommuner om at tilbagelægge flest kilometer pr. indbygger. Det er lige meget om man er gående, løbende eller rullende, så længe man får motion undervejs.

Motionseventen foregår præcis kl. 13-15 den 26. september i samtlige seks kommuner. I målområderne kan deltagere og tilskuere følge konkurrencen på storskærme.

I Sorø varetager cykelklubben det praktiske omkring løbet. Ruterne starter på Storgade og slutter på Torvet, men man skal ud på en noget længere tur, hvis man er på cykel (ca. 12 km). Også skatere, rulleskiløbere, rulleskøjteløbere, stavgængere og kørestolsbrugere er velkomne til at deltage i arrangementet.

Man må tilbagelægge så mange omgange, man orker, inden for de to timer.

Det koster 85 kr. at deltage, hvoraf en del går til Hjerteforeningen.

Del på sociale medier