Orla Nielsen, der blev overtaget af Sir Brian i 2002, er en af Sorøs charmerende og traditionsrige butikker. Herretøjsbutikken på Storgade har altid har haft fokus på kvalitet og service.

Orla Nielsen købte ejendommen i 1939 og drev butikken indtil sin død i 1967. Herefter sad sønnen Carsten ved roret. I 1980 købte Anton Bech tøjbutikken og ansatte Søren Glud som bestyrer. Søren Glud overtog butikken i 1986 og ansatte samme år den nuværende indehaver, Brian Christensen, som 1. mand.

I Sir Brians regeringstid er butikken blevet udvidet til de 270 m2, der i dag giver mulighed for et endog meget stort udvalg af varer. Sir Brian har alle de førende mærker og er altid god for et godt tilbud.

Orla Nielsen v/ Sir Brian har tre udlærte tøjmænd ansat på fuld tid. Det er en selvstændig tøjbutik, hvor de ansatte selv bestemmer, hvilke varer der skal ligge på hylderne.