Hver tirsdag kl. 14-17 inviterer Ældre Sagen i Sorø til L’hombre i Kaarsbergcentret, Dr. Kaarsbergvej 3, Sorø.

L’hombre er et kortspil, der stammer fra Spanien og kom til Danmark i 1600-tallet. Det kan spilles af 3-4 spillere, men kun tre deltager aktivt i kortspillet. I L’hombre anvender man kun 40 kort, idet 8’ere, 9’ere og 10’ere fjernes. I modsætning til de fleste andre kortspil går L’hombre mod uret.

Disse og mange andre spidsfindigheder ved det ædle spil, kan man lære i Kaarsbergcentret, hvor Gerda Tvenge underviser. Deltagelse er gratis.