Cecilie Lyndrup, der er Team Danmark elev på Sorø Akademi, gjorde Sorø ære i det internationale ridestævne i Babenhausen i Tyskland den 9-12. september. Cecilie og hesten Lambada placerede sig efter to indledende runder i finalen. Her blev de nummer seks ud af 28 ryttere. Ved stævnet var der både pony, junior og youngriders i spring såvel som dressur.

Cecilie Lyndrup har følgende kommentarer til finalepræstationen på sin hjemmeside:

”Lambada var fin, vi havde et rigtig fint trav program, i galoppen blev han lige frisk nok. Vi blev belønnet med 68,9% – det var jeg rigtig glad for. Til sidst var der æresrunde for alle finalisterne. Vi placerede os som en 6. plads igen. Lamse syntes det var rigtig sjovt at ride æresrunde ;)”

Del på sociale medier