Bod efter bod med legetøj stod linet op på Storgade i lørdags, hvor det årlige børneloppemarked løb af stabelen. Her kunne man få et væld af legesager til piger og drenge, store og små børn. Der var også mange fine ting til børneværelset, som f.eks. billedrammer, lamper, børnemøbler og tøj.

Kl. 11.20 var der optog gennem Storgade, da Compagnie de Vignolles og andre live rollespillere varmede op til Barda om søndagen. De sluttede af med en opvisning i lige dele hån og sværdkamp på Torvet.

Hvis en kriger-spire eller væbner stod og manglede et sværd, var der masser at vælge imellem på børneloppemarkedet, hvor aflagte sværd, skjolde og kapper i god stand kunne akvireres for en slik.