Det hedder sig, at cisterciensermunkene bragte både karper og maller til Sorøs søer. Men der er tilsyneladende ingen kilder, der kan bekræfte det med mallerne. Mallerne har levet naturligt i de lokale søer op til 1800-tallet, hvor Sorø i praksis var en ø (Sor-Ø) helt omsluttet af vand. De op til 100 kilo store maller er i dag uddøde.

I Geografisk Tidskrift fra 1880 kan man kan læse disse muntre betragtninger om ferskvandsfiskenes udbredelse i Danmark (side 15):

Det ‘hedder visselig hos Peder Syv (i hans haandskrevne Samlinger paa Universitetsbiblioteket), „at en Abbed paa Sorø havde paalagt nogle Munke til Bod at indhente denne Fisk fra Tyskland, og sætte den i Sorø-Sø”, og man har endog tillagt Bisp Absalon Fortjenesten herfor***). Det er dog ikke nødvendigt at tage sin Tilflugt til en saadan Grund soru, at det i hine fjærne Tider vilde være meget vanskeligt at føre levende Maller til Sorø; thi der er dog ogsaa andre Forhold, som kunne tale for, at Mallen oprindelig har levet ved Sorø. For det første har man Ret til at tvivle om Indførelsen, da Munkene rimeligvis vilde have indført en Fisk, som var lidt mere lækker end Mallen; Munke have jo et gammelt og velerhvervet Ry for at forstaa sig paa god Mad. Og Mallens Kjød er i Tyskland ikke mere værd end Brasenens, ja! naar Fisken ikke er ung, er dens Kjød endog meget trannet og übehageligt. Det kunde imidlertid dog være, at de kjære Cisterciensere alligevel satte saa høj Pris paa denne Fisk, at de baade overvandt Bryderierne med at skaffe den til Sorø og saa gjennem Fingre med, hvad dog vistnok maatte røre dem meget betænkeligt, at Mallen er dyr at have paa Kost, da den kunde saa godt som ødelægge hele Fiskeriet i Sorø-Sø. Men Krøyer synes mærkelig nok at have overset, at Holvn^) ogsaa nævner „Tule-Søen”, der tidligere stod i Forbindelse med Sorø-Sø, som Opholdsted for Mallen, og kalder Sorø-Sø „dot eneste Sted, man véd at den nu falder her til Lands”. End videre synes heller ikke Holm at være saa vis paa, at Mallen er en her til Landet indført Fisk; „thi,” siger han, „endskjønt der berettes, at Mallen ved Bisp Absalon, eller maaske ved Munkene i fordum Tid skal være hentet fra Tyskland, og sat i Sorø-Sø, er det dog ej umuligt, at den selv fra Havet er kommen der hen igjennem de Aaer, hvorved ommeldte Søer endnu med Havet have Samkvem, og hvilke i ældre Tider have været langt anseligere end de nu ere.”

Del på sociale medier