I weekenden den 21-22. august 2010 åbner Kongsgaarden i Vester Broby, Sorø, deres anden sæson af børnedyrskuet Liv i landet. På den gamle proprietærgård sætter 4H Øst rammerne for en række spændende og lærerige aktiviteter for børn, unge, forældre og bedsteforældre.

Udover børnedyrskue omfatter Liv i landet aktiviteter indenfor mad, have og natur. Blandt temaerne er “fra jord til bord” og “fra sti til bord”, økologi samt nyt og gammelt håndværk.

Publikum har mulighed for at besøge Kongsgaarden ude og inde, hvor Kongsgaardens Venner vil sælge kaffe m.m.

4H Øst samarbejder med lokale foreninger, interessegrupper og erhvervsliv for at formidle landbokulturen og fremme respekt og ansvarsfølelse for natur og samfund.

Børn under 14 år deltager gratis. For voksne er entréen 40 kr.

Del på sociale medier