Sorø Helsebad på Ringstedvej er med sine 12,5 gange 25 meter et af Danmarks største varmtvandsbassiner.
Bassinet har en vandtemperatur på 33 grader og er således meget handicap- og børnevenligt (almindelige svømmehaller holder ca. 28 grader).

Det varme vand er optimalt til babysvømning, børnesvømning, pleje for f.eks. gigtpatienter og genoptræning af handicappede.

Sorø Helsebad lejes ud til forskellige foreninger og klubber, f.eks. Svøm og Leg i Sorø, der bl.a. tilbyder undervisning i babysvømning.

Badet er dog åbent for offentligheden onsdag kl. 18-20. Entréen er 55 kr.