Sorø Museum (også kaldet Sydvestsjællands Museum) hører hjemme på Storgade 17 i en af byens ældste bygninger, Chr. d. IV’s kro fra 1624-25.

Museet indeholder permanente udstillinger, som illustrerer udviklingen i Sorø og omegn fra Yngre Jægerstenalder til begyndelsen af 1900-tallet.

Museets interiør stammer fra ca. 1880 – 1920 og omfatter bl.a. en mindestue for digteren B.S. Ingemann og hustru Lucie Ingemann.

I øjeblikket kan man opleve et orgie af historier om overtro på Sorø Museums særudstilling om det underjordiske. Udstillingen rummer en generel fortælling om underjordiske væsener samt specifikke historier fra Sorø og omegn. Historierne er gennemillustreret, bl.a. af Erik Petri.

Sorø Museum
Sorø Museum, Storgade 17
Del på sociale medier