Efter en ansøgning med beskrivelse af skolens praksis og visioner med hensyn til bæredygtig udvikling, er Pedersborg Skole er netop blevet optaget i UNESCO’s globale netværk af skoler, der arbejder dedikeret med FN’s 17 Verdensmål.

Helt konkret er der på Pedersborg Skole netop indstiftet priser for bæredygtige ideer fra både elever og medarbejdere, som også iværksættes i praksis. Få dage efter prisens indstiftelse er der allerede organiseret en tøjbytteordning – med tilhørende hjemmeside – oprettet af elever fra udskolingen. Et eksempel på, at der heldigvis kort fra ide til handling.

I Danmark er der aktuelt 46 skoler i netværket og på verdensplan mere end 11.000. Alle skolerne arbejder aktivt med at udbrede Verdensmålene. På Pedersborg Skole betyder det, at der både undervises i Verdensmålene. Men også sikres, at den ønskede bæredygtighed rent faktisk også findes i den praktiske kultur og adfærd i skolens interne aktiviteter. Og i det samarbejde, som skolen har med de lokale virksomheder.

Pedersborg Skole arbejder desuden tæt sammen med Matias Lang Sørensen og Sigurd Hutnik fra Sorø Ungdomsprojekt. De to har gennemført Verdensmålsakademiets miniuddannelse, hvilket har gjort dem til verdensmålsambassadører. Og de har derfor en solid og brugbar viden, som de kan inspirere elever og medarbejdere med.

Allerede i februar, vil Pedersborg Skole være repræsenteret ved de danske verdensmålsskolers årsmøde i FN-byen.