Indlæser Begivenheder

« Alle Begivenheder

  • Denne begivenhed er allerede afholdt.

Boyd on Bacharach

29. juli 2017 18:00

ParnasHuset danner rammer om en af de dristigste koncerter i Sorø Jazzfestival.

Når poppen har slidt sine største hits op, tager jazzen ofte over og fornyer kompositionerne med nye versioner. Det er præcis hvad den århusianske sangerinde Lone Boyd nu gør med Burt Bacharachs giganthits som Raindrops keep falling on my Head og That’s What Friends Are For, der for 30 år siden blev sunget af Dionne Warwick.

Foto: ParnasHuset

Sammen med fire dygtige jazzmusikere har Lone Boyd indstuderet Bacharachs melodier i lækker ny jazzindpakning, som skal præsenteres ved en Danmarksturné i oktober. Sorø Jazzfestivalen har sikret sig en forpremiere.

Lone Boyd er jazzsangerinde og konservatorieuddannet sangpædagog. Hun er opvokset med musik, men har valgt en anden genre end sine meget kendte forældre, dansktop-parret Lis og Per (som stadig ligger højt på hitlisterne med bl.a. ”Vore allerbedste år”)

Burt Bacharach, der nu er 89 år, gav sidste sommer koncert på Copenhagen Jazzfestival, men Lone Boyd (som også selv var på festivalens koncertprogram) fik ikke oplevet ham live. Alligevel blev hun inspireret til at tjekke hans gamle middle of the road schlagere ud og lave nye jazzarrangementer. Det er dem, hun nu præsenterer sammen med sin kvintet, der har Jesper Riis på flygelhorn, Søren Bebe på piano, Jesper Bodilsen på bas og Jonas Johansen på trommer.

ParnasHuset åbner for spisning kl. 18, og koncerten starter kl. 19.30.

Bestil billetter

 

Detaljer

Dato:
29. juli 2017
Tidspunkt:
18:00

Sted

ParnasHuset
Parnasvej 21
Sorø, 4180
+ Google Maps
Telefon:
23 87 83 87
Hjemmeside:
http://www.parnas.dk/parnashuset/