Der var annonceret aftensang den 25. januar i Slaglille Kirke. Men som Laura Daugule, korleder og organist indledte aftenen med, så kunne hun bedre lide ordet sangaften, der indikerer et bredere repertoire.

Det skriver Henrik Hansen, medlem af Alsted Sogns menighedsråd, til Dit Sorø.

Og det var et bredt sammensat repertoire, hvor alle fik rørt stemmebåndene. Det var Hvidekoret, kirkesanger Michael Kammer og et meget veloplagt publikum, som fyldte kirkerummet med sang og hygge.

Der var 17 sange i alt, fortrinsvis som fællessange – dog krydret med et indslag fra Hvidekoret ”Mit stille hjerte” og et solonummer af Michael Kammer ”What a wonderfull world”.

Laura lagde vægt på, at publikum også skulle øve og synge nogle af de nyere sange, som har fundet vej til højskolesangbogen, som f.eks. ”Linedanser”, der blev er skrevet til en konfirmation i 1998. De nyere sange blev introduceret, første vers blev sunget af Hvidekoret alene, hvorefter hele forsamlingen sang med. Det fungerede godt.

Sangbuketten blev indledt med ”Midt modersmål er dejligt”, og stående afsluttet med en rigtig godnatsang, ”Go’ nu nat” af Poul Dissing.

Der kan kun opfordres til, at mange flere møder op til sådanne sangaftener. Stemningen var hyggelig og uhøjtidelig, og der blev kvitteret i våbenhuset med lidt boblevand samt kaffe og småkager.

Foto: Slaglille Kirke.