Af Helge Torm, formand for Sorø Bevaringsforening

Vedr.: Punkt 660 på Sorø Byråds møde den 25. ds.: Godkendelse af projekt med henblik på salg af byggegrund.

Projektet er et forslag til en 2.000 m2 stor, 3½ etages boligblok på den såkaldte Fakta-grund, der ejes af kommunen. Gennemførelsen af forslaget forudsætter ændring af kommuneplanens højde- og etagegrænser samt en ny lokalplan.

Sorø Bevaringsforening vil efter gennemgang af kommunens behandling af sagen og af bilagene på det kraftigste opponere mod forslaget.

Projektet fortjener hverken at danne grundlag for et kommuneplantillæg eller en lokalplan.

Der er flere grunde hertil. Her er de væsentligste:

1) Først og fremmest er projektets højde og etageantal helt ude af proportion med karreens bebyggelse i overvejende 2½ etage. Forvaltningens reference til andre høje huse i bymidten er ikke relevant på dette sted, da det ny hus her vil stå ”alene” som en stor klods uden hensyn til sted og omgivelser.

2) Tegningsbilag (sign. Granell) udtrykker en dilettantisk tilgang til såvel løsning af bebyggelsesplan og arkitektur. Det hjælper ikke, at et mere professionelt firma (2T arkitekter & Ingeniører) har søgt at peppe op med farveillustrationer, hvis bygningsudtryk associerer til forstadsboligblokke.

Sagt på en anden måde: teglsten alene gør det ikke. Det er også et spørgsmål om volumener, proportioner og facadeudtryk.

Kommunen står øjensynlig overfor en potentiel køber med rådgivere, som mangler fornemmelse for, hvad der vil passe godt ind i Sorø og det historiske miljø, som Postgårdskarreen udgør, og som er en del af den by, Christian IV grundlagde i 1623 og gav privilegier i 1638.

Tænk blot, hvordan dette altangangshus med elevatortårn vil tage sig ud set fra gårdene – ikke mærkeligt, at det parti ikke er visualiseret!

Den ekstra etage har udelukkende økonomisk rationale, som ikke bør imødekommes – så hellere vente til en seriøs bygherre melder sig.

Lad os undgå fejltagelsen i Munkevænget – her, godt nok, i en lidt anden form og andet udtryk, men lige så grelt. Omvendt kan Sygeplejerskernes Pensionskasses byggeri på Ingemannsvej bruges som et godt eksempel på tilpasning af nyt til et eksisterende bymiljø.

I stedet for at vise følgagtighed over for en tilsyneladende talentløs bygherre, burde kommunen lade udarbejde nogle modelskitser, som for en køber indikerede, inden for hvilke rammer der kan bygges. Det kunne nok åbne godt op for en videre salgsproces for den velbeliggende byggegrund.

Som grundejer hviler der et ekstra stort ansvar på byrådet for at gøre en indsats for en ny bebyggelse, der på en gang beriger byen og viser respekt for bestående bebyggelsesmønstre og bygningsdimensioner – og ikke det modsatte.

Vi håber, at det ikke er for sent at appellere til byrådets samvittighed i en sag, hvor byrådet selv har en alt afgørende indflydelse.

Byrådets ambitionsniveau, når det gælder den historiske bymidte og dens udvikling, må gerne hæves mærkbart.