Der var bål, fakler, taler og musik da 78 året for Krystalnatten blev markeret onsdag aften på Torvet i Sorø med et ønske om mere tolerance, fred og fællesskab.

Enhedslisten meddeler:

Krystalnatten var den aften i 1938, hvor nazistiske stormtropper udsatte tusindvis af jødiske butikker og ejendomme for hærværk og plyndring, synagoger blev ødelagt og gravpladser skændet.

Aktionen havde voldsomme menneskelige omkostninger, dels mistede omkring 100 jøder livet i løbet af natten og i tiden efter blev 25.-30.000 mennesker afhentet i deres hjem af Gestapo og transporteret til kz-lejre. Formålet med angrebet var at tvinge jøderne til at flytte ud af Tyskland.

Markeringen onsdag aften var arrangeret af Enhedslisten der opfordrede til tolerance, fred og fællesskab. I talen ved arrangementet stillede Bo Mouritzen således spørgsmålstegn ved om det sprog, der bruges overfor flygtninge og nævnte som eksempel, at Inger Støjberg i en kronik i BT bruger overskriften “Danmark er danskernes land”. Dette kan associeres til nazisternes foretrukne udtryk om ”Danmark for danskerne”.

Bo Mouritzen fortsatte med at give udtryk for, at det er et eksempel på at ”vi og de” sprogbruget fylder stadigt mere i den offentlige debat og mener, at formålet med udtryk som ”flygtningestrøm” og ”flygtningekrise” primært er at skræmme danskerne til at acceptere nedskæringer, især i den offentlige sektor, med begrundelsen, at der er ikke råd, når vi også skal tage os af flygtninge.

Den opfattelse deles dog ikke af arrangørerne af aftenens arrangement, der mener, at en velfungerende velfærdsstat bør kunne modtage og inkludere 21.316 udlændinge i Danmark og give de der er flygtninge asyl. Af de 21.316 ankomne, er kun 10.849 asylansøgere. Dette svarer til omkring 0,19 % af Danmarks befolkning.

img_1825