Dianalund skal i nærmeste fremtid modtage et stort antal asylansøgere. I den forbindelse er der startet en lokal aktionsgruppe (Dianalunds Brobyggere) med henblik på at mobilisere flest mulige lokale indbyggere til en positiv modtagelse.

dianalunds brobyggereDet oplyser Finn Pilgaard Beyer i en mail til Dit Sorø. Sammen med Bent Frederiksen har han stiftet aktionsgruppen.

Der er i skrivende stund 152 personer, der synes godt om Facebooksiden, som er “For alle, der ønsker at deltage i en fordomsfri og seriøs debat om den forestående modtagelse af nye asylansøgere i vores by.”

Følger man Facebooksiden 4293 Dianalund vil man vide, at der ikke er uddelt tilfredshed med, at Dianalund nu skal huse yderligere 250 fremmede. Da SN.dk breakede nyheden (dengang var det “kun” 200 asylansøgere) udløste det en heftig debat, der tyder på, byen også bør tænke på at bygge bro mellem asylcentertilhængere og -modstandere.

/SDL