Storkenæb
Storkenæb

Efteråret er på sit højeste, og tiden er moden til at dele og plante stauder og løg og samle frø. Frederiksberg Lokalråd indbyder til plantebyttemarked den 10. oktober 2015 kl. 9.30-12.30 ved SuperBrugsen.

Her kan nye haveejere være heldige – til spotpris – at finde livskraftige bunddækkende planter som f.eks. storkenæb, kærmindesøster, bronzeblad og hosta.

Medbring selv havebord eller lignende, hvis du har planter, du gerne vil dele ud af. Pas på du ikke får “smittet” andre med rodukrudt og dræbersnegle.

Samme dag er der Farmers Market, frem til kl. 14. Her kan du købe årstidens frugt og grønt, dyrket af lokale folk.