Sorø Kunstmuseum deltager i børnefestugen Slaraffen. Mandag-fredag 4.-8. maj 2015 kl. 10-11 og 11-12 byder på kunstforløb til børnehaver. Temaet er Dyr i kunsten og tilmelding foregår via daginstitution til meti@soroe.dk.

De voksne kan nyde endnu en Gylden Tirsdag den 5. maj kl. 14-15.30. Det er sidste chance for at få en omvisning i den anmelderroste særudstilling Skjult af Per Bak Jensen. Cand. Mag. i Æstetik og Kultur Sif Hellerup Madsen viser rundt i udstillingen og perspektiverer til værker i museets faste samling. Efterfølgende er der kaffe og kage i museets café. Tilmelding. 

Børnefestivalugen afsluttes med børneyoga lørdag den 9. maj kl. 11.30-12.15 og 12.30-13.15, for hhv. 3-6 årige og 6-10 årige. Tilmelding til meti@soroe.dk

Majs Fredagsfavoritter sker den 29. maj kl. 14-15.30. Denne gang vil kunstformidler Gitte Vang Sørensen introducere samlingen, der rummer mere end 300 års kunsthistorie. Efterfølgende er der kaffe og kage i museets café. Tilmelding. 

Du kan også deltage i en mere uforpligtende søndagsomvisning den 31. maj kl. 11.30-12.30. Omvisningen er gratis, når entre til museet er betalt.

Forårets sidste måned rummer naturligvis også et børneværksted, denne gang med temaet Sommerdrømme. Det sker søndag den 31. maj kl. 13-15, hvor hele familien er velkommen til at nørkle med drømmebilleder og fantasi rejse-dagbøger, ønsketræer og meget mere. Tilmelding. 

Børneværksted på Sorø Kunstmuseum
Børneværksted på Sorø Kunstmuseum