Sorø Golfklub har nogle af Danmarks bedste amatørgolfere: Henriette Nielsen, Elisa og John Axelsen, Jonas Thomsen og Mathias Boksa spiller med om DM medaljer hvert år. Derudover råder klubben over en professionel spiller: Simon Willer.

Klubbens damehold spiller i landets bedste række, Santander divisionen, og herrerne i næstbedste rækker, 1. division. Kun få klubber i Danmark har så højt placerede hold.

Kom og se dem spille mod andre af landets bedste hold, og kom helt tæt på disse dygtige golfere i Sorø Golfklub den 26. april 2015. Her spiller 1. divisions herrer hjemme; man går ud i foursome(dobbel) kl. 8 og igen i singler kl. 13.00.

Man kan sagtens være golftilskuer uden at have prøvet det før, det koster ikke noget. Man går ud på banen langs hullerne, sørger for at passe på ikke at blive ramt, og råber nogen FORE, dukker man sig væk fra de, der råber. Du kan høre mere om, hvordan du kommer rundt på banen i matchlederrummet i klubhuset.

Boksa
Mathias Boksa
Dameholdet
Dameholdet
John
John Axelsen
Henriette
Henriette Nielsen