Januar måneds udstiller på Sorø Bibliotek er Valentina Djurhuus fra Dianalund, der udstiller et bredt udsnit af sine gouache billeder.

Om sig selv skriver Valentina:

”Jeg er opvokset på Reersø sammen med min far, der var bådebygger og min mor der var pædagog. Senere gik jeg på Stenhus Gymnasium i Holbæk og boede derefter nogle år i København, hvor jeg bl.a. gik på højskole for at uddanne mig til billedkunstner.

På et tidspunkt løb jeg ind i noget angst og startede i kunstterapi i 1998. Her udviklede jeg så den metode, der ligger til grund for de billeder, som jeg laver i dag. Mine billeder er gouacher på papir, og jeg foretrækker at bruge spatel til mine billeder. Jeg forsøger mig også på lærred med akryl farver.

Jeg har i en årrække deltaget på Kunstnergården i Dianalund til det årlige Kunsthåndværkermarked, og udstillet på Spirefestivalen ved “huset på næsset” på Tuse næs ved Holbæk. Endvidere har jeg udstillet på Borgerhuset i Dianalund og skal udstille på Holbæk bibliotek til sommer.”

Udstillingen kan ses i den 5-31. januar 2015 på Kunstgangen 1. sal i Bibliotekets åbningstid.

gouace1 gouache2 gouache3 gouache4