Sorø Drengekor er oprettet i 2012 og består af drenge og mænd fra 3. klasse og opefter. Korskolen starter i august og er for de helt nye og små drenge i 3. klasse. Der er korprøve 1 gang om ugen om torsdagen, hvor vi synger, laver hørelærelege og begynder at læse noder.

Hvis du derfor går i 2. klasse nu og skal i 3. klasse efter sommerferien er dette noget for dig.

Der er to åbne korprøver for alle interesserede (forældre er også velkomne) tirsdag den 17. og torsdag den 19. juni kl. 14-15 i Sorø Sognegård. Man møder bare op!

Torsdag den 19. juni kl. 19.00 er der koncert med Sorø Drengekor i Sorø Klosterkirke. Efter koncerten er der et informationsmøde for interesserede forældre og drenge, hvor der bliver fortalt mere om koret og der kan stilles spørgsmål.

Optagelsesprøve til korskolen er tirsdag den 24. juni og her kræves der tilmelding.

Drengekoret består af drenge efter endt korskole, dvs. ca. 4. klasse og op til de går i overgang. Drengekoret øver 2 gange om ugen henholdsvis tirsdag og torsdag og er tjenestegørende i Sorø Klosterkirke ved søndagshøjmesserne. Derudover synger de koncerter. Korundervisningen består af indstudering af nye værker, solosangsundervisning, hørelære, nodelære og korsang, deriblandt tuttiprøve med mandskoret.

Mandskoret består af drenge i og efter overgangen samt mænd. Mandskoret har korprøve 1 gang om ugen om torsdagen , hvor 1. del er tuttiprøve med drengekoret. Derudover tilbydes solosang. Mandskoret søger for øjeblikket basser!

Både Drengekoret og Mandskoret er aflønnet pr. prøve og tjeneste.

Det er gratis af synge i Sorø Drengekor, dog kræves et medlemskab af støtteforeningen på 200 kr. der dækker omkostninger ved kortøj!
Det er muligt at søge optagelse i både drengekoret og mandskoret ved henvendelse.

Læs mere på www.soroedrengekor.dk eller kontakt Merethe Køhl Hansen på merethe@mlkh.dk eller tlf. 51361322.