Orienteringsklubben i Sorø deltager i Find Vej i Danmark lørdag den 13. april kl. 13-14.

43 steder i landet kan du få en motionsoplevelse ud over det sædvanlige – det er gratis at deltage, og der er præmier at vinde (t-shirts, træningstøj og løbesko).

I Sorø foregår det på Grønningen med mødested på parkeringspladsen ved Sorø Hallen. Det gælder om at finde vej ud fra et kort, og både store og små kan blive udfordrede.

Sidste år deltog over 3.000 i dagen, der blev åbnet af D.K.H. Prins Christian, Prinsesse Isabella og Kronprins Frederik. I år vil arrangementet muligvis få færre deltagere pga. lockouten, der gør det svært for skolebørn at være med.

I Feldskov er der faste poster. Gå eller løb en tur alene eller sammen med familien og find så mange af posterne, I har lyst til – hvem finder dem hurtigst?

 

Posterne i Feldskov
Posterne i Feldskov