Kongskilde Friluftsgård er pakket og klar til Ferie & Fritidsmessen i Herning den 22-24. februar. Her deltager gården sammen med Sorø Erhvervs- og Turistråd. Restauratør René de la Cruz samarbejder med den lokale B&B – Hørhavegård og Naturafdelingen på Kongskilde Friluftsgård.

På messen i Herning vil det være Benny som er Naturvejleder, Gitte fra ”Hørhavegård”, og René fra Kongskilde Friluftsgård som skal gøre opmærksom på herlighederne.

Kongskilde tager aktiv del i at skabe interesse for at bruge Sorø som feriested, og både Kongskilde Friluftsgård og Hørhavegård kan tilbyde billige overnatningsmuligheder.

Kongskilde Friluftsgård arbejder benhårdt på at få en masse turister til Sorø, og efter anerkendelsen som Outdoor Gateway har stedet fået endnu mere at byde på: Muligheder i naturen, fra cykelruter og vandreruter, til ture med Naturvejledere, Teambuilding, urte- og svampeture og oplevelsesture til bl.a. Stendysser og meget mere.

Sorø skal markedsføres som et sted, man kører ind til, og ikke forbi.

“Kongskilde Friluftsgård åbner igen for a la carte fra uge 11 og er dermed i stand til at tilbyde turister og lokale overnatning og forplejning. Naturen ligger vi midt i, og dermed er hele pakken klar til brug”, oplyser René de la Cruz fra Kongskilde Friluftsgård.

Rene de la Cruz gav smagsprøver i Bella Center tidligere på året
Rene de la Cruz gav smagsprøver i Bella Center tidligere på året