Den 16. december 2012 kl. 13.30 lyder startskuddet til det årlige nissehueløb om Sorø Sø (9 km). Små eller uambitiøse nisser kan nøjes med en rute på 3 km. Alle hueklædte deltagere samles i målområdet på Sorø Torv, hvor der er forplejning.

Der er ingen officiel tidstagning, men der udtrækkes sponsorgaver fra Købstaden Sorø på løbenumrene.

Vær med, så du med god samvittighed kan deltage i de efterfølgende julefrokoster…

Tilmelding kan ske på Sorø Turistkontor, Torvet 2, 4180 Sorø eller på selve dagen.

Sorø Erhvervs- og Turistråd arrangerer nissehueløbet i samarbejde med PGI Motion.