Den 2. juli 2012 starter blå flag-ugen på Kongskilde Friluftsgård, hvor man kan blive klogere på naturen ved Frederikskilde Strand.

Børnefamilier eller bedsteforældre med børnebørn er velkomne til at bo på Kongskilde Friluftsgård hele ugen, eller de kan møde op på enkelte dage.

Tag madpakke med og tag en tur til sø og skov.

Ugens program:

Mandag den 2. juli kl.10.00-12.00: Bliv fortrolig med en kano
Der vil være en kort introduktion i sikkerhed, og så kan man stille og roligt prøve at padle i den lille Møllesø.

Tirsdag den 3. juli kl.10.00-13.00 : Af naturmaterialer laver vi flotte postkort.
På en hyggelig tur finder deltagerne sjove ting på stranden og i naturen. Disse ting limes på postkort.

Onsdag den 4. juli kl. 10-13: Vi hører om bier og laver pandekager på stranden.
En vandretur med fokus på blomster og nogle bier.
Hvad er det i blomsten bierne vil have og hvad skal de bruge det til?
Hvad er forskellen på humlebier, honningbier og hvepse?
Hvad laver en biavler, og hvad propolis og honning er?
Til slut bages pandekager over bål på Frederikskilde strand ved Tystrup sø.

Torsdag den 5. juli kl.10-13: Vi fanger vandhulsdyr og ser dem i forstørrelse.
Der skal fanges vandhulsdyr med ketsjere i Møllesøen ved Kongskilde Friluftsgård. I naturskolelokalet undersøges fangsten under lup. Viste du at en guldsmed var et rovdyr? Og at du kan finde ud af hvor rent vandet er, udfra hvilken vandhulsdyr der er i søen?

Fredag den 6. juli kl. 4.30-6.30: Se en solopgang over Tystrup sø.
Vær vidne til det smukkeste eventyrlandskab. Det kan ikke beskrives kun opleves.
Undervejs fortælles om hvilke dyr der går til ro og hvilke der vågner op.
Husk kamera, morgenmaden kan købes på vej hjem.

Skøjteløber - en vandtæge